Arkitektur har i århundreder formet vores byer, vores hverdag og vores fælles liv. Men selvom byens rum traditionelt er blevet tegnet og planlagt af mænd, har kvinder altid spillet en vigtig – men ofte overset – rolle i udviklingen af både arkitekturens praksis og byens udformning. I takt med at flere kvinder træder frem i arkitektfaget, åbnes der for nye perspektiver på, hvordan vores byrum kan tænkes, formes og opleves.

Denne artikel inviterer læseren med på en rejse gennem arkitekturens historie og undersøger, hvordan kvinders erfaringer og blikke kan berige forståelsen af byens rum. Vi ser på de barrierer, kvindelige arkitekter har mødt – og stadig møder – og på de muligheder, der opstår, når flere stemmer får plads i udviklingen af fremtidens byer. Målet er at udfordre de gængse forestillinger om, hvem der former vores omgivelser, og at pege på veje mod et mere inkluderende og mangfoldigt byrum.

Historisk tilbageblik: Kvinders rolle i arkitekturen

Gennem historien har kvinder spillet en langt mindre synlig rolle i arkitekturen end deres mandlige kolleger. Oprindeligt blev arkitektur anset som et mandefag, hvor kvinder ofte var udelukket fra både uddannelse og praksis. Det var først i løbet af det 20. århundrede, at kvinder begyndte at gøre deres indtog på arkitektskolerne og senere i tegnestuerne, men deres bidrag blev ofte overset eller tilskrevet mandlige samarbejdspartnere.

Her finder du mere information om arkitekt – villa på skrånende grund.

På trods af disse udfordringer har flere markante kvindelige arkitekter sat deres præg på både dansk og international arkitekturhistorie.

Navne som Zaha Hadid og Lina Bo Bardi vidner om, at kvinder ikke blot kan bidrage til faget, men også forme det på afgørende måder. I dag er der stadig behov for at fremhæve kvinders historiske indsats og anerkende den indflydelse, de har haft på udviklingen af byens rum og arkitekturens praksis.

• Her finder du mere information om arkitekt.

Byens rum set gennem kvinders øjne

Når byens rum betragtes gennem kvinders øjne, træder nye perspektiver og behov tydeligt frem. Kvinder oplever ofte byen anderledes end mænd – både i forhold til tryghed, adgang og anvendelse. Små detaljer som belysning, overskuelighed og muligheder for ophold kan have stor betydning for, om et byrum føles indbydende eller utrygt.

Mange kvinder lægger mærke til, hvordan stier, busholdepladser og offentlige pladser er indrettet, og om der er adgang til faciliteter som toiletter og børnevenlige områder.

Desuden spiller sociale aspekter ind: Byens rum kan både styrke fællesskaber og skabe afstand, afhængigt af, hvordan de er udformet. Ved at inddrage kvinders erfaringer og ønsker i byplanlægning og arkitektur får vi en mere nuanceret forståelse af, hvad der skaber liv, tryghed og tilgængelighed for alle byens borgere.

Barrierer og muligheder for kvindelige arkitekter

Selvom andelen af kvindelige arkitekter er steget markant de seneste årtier, oplever mange kvinder fortsat betydelige barrierer i branchen. Uformelle netværk, manglende synlighed og stereotyper omkring lederskab udgør stadig udfordringer, som kan begrænse kvinders adgang til de mest prestigefyldte projekter og lederroller.

Samtidig viser undersøgelser, at kvindelige arkitekter ofte møder forventninger om at arbejde med bestemte typer af opgaver, for eksempel indretning og boligbyggeri, frem for større og mere komplekse byrum.

På trods af disse udfordringer åbner der sig også nye muligheder: Fokus på diversitet og inklusion i både arkitektuddannelser og tegnestuer giver rum for, at flere kvinders perspektiver og kompetencer kan komme til udtryk.

Digitale samarbejdsværktøjer og fleksible arbejdsformer har desuden gjort det lettere, især for kvinder, at balancere arbejdsliv og privatliv – hvilket kan bane vejen for større ligestilling i branchen. Samlet set er der altså både barrierer, der stadig skal nedbrydes, og nye muligheder, der kan drives frem, hvis arkitekturen skal udvikle sig i en mere inkluderende retning.

Modeller for fremtidens inkluderende byrum

For at skabe fremtidens inkluderende byrum arbejder arkitekter i stigende grad med modeller, der sætter diversitet, tryghed og tilgængelighed i centrum. Inspirationen hentes ofte fra praksisser, hvor brugerinddragelse er integreret i designprocessen – ikke kun i form af høringer, men som reel medskabelse, hvor forskellige gruppers behov og erfaringer vægtes lige højt.

Kvindelige arkitekter har her spillet en særlig rolle ved at insistere på at tænke utraditionelt om byrummets funktioner og æstetik. Det kan eksempelvis ses i projekter, hvor der fokuseres på belysning, synlighed og opholdszoner, som fremmer tryghed og samvær for alle, uanset køn, alder eller baggrund.

Der eksperimenteres også med fleksible byrum, der kan tilpasse sig forskellige aktiviteter og livsfaser, og hvor designet understøtter både det spontane møde og det organiserede fællesskab. Sådanne modeller peger frem mod byer, hvor rummene ikke bare er til for alle, men også formes af alle.